AquaPunkt - en succeshistorie

Illustration Aquapunkt
Illustration Aquapunkt

AquaPunkt - en succeshistorie

Svendborg Svømmeland har i en årrække tilbudt AquaPunkt og det har været en stor succes.

AquaPunkt, der er udviklet af Gigtforeningen og Dansk Svømmebadsteknisk Forening, blev som udgangspunkt udviklet til at gavne personer med gigt. Der var dog også fokus på, at de 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler også kunne have gavn af disse øvelser i vand.

I Svendborg Svømmeland har man haft op mod 60 deltagere på et hold, i alderen 20 til 92 år, til den ugentlige vandtræning, som varer ca. 1 time. Seks livreddere tager sig af træningen på skift og sørger for at holde intensiteten, smilet og koncentrationen oppe. Det kræver ingen tilmelding, man skal blot betale den normale entré og hoppe med på holdet. Det er nemt, sjovt, enkelt og uforpligtende for den enkelte.

AquaPunkt har faktisk været så stor succes på landsplan at TrygFonden kigger på en relancering af konceptet, efter at mange af aktiviteterne gik i stå i de fleste svømmehaller, da tilskuddet blev stoppet.

 

Kilde: https://epaper.dk/dsf/svommebadet/53/ side 10-15

 

Vil du være med?

Kom og vær med til AquaPunkt

Mandage kl. 11.00

Onsdage kl. 10.00

Torsdage kl. 10.00 og kl. 17.00

Der er ikke AquaPunkt-undervisning i skoleferierne.

 

Du kan også læse mere om AquaPunkt